Udtalelser
Sofie er et rigtig godt menneske, sød, rar og venlig og meget sympatisk. Sofie udstråler en stor ro og kontrol over situationen, så man finder lynhurtigt en meget stor tryghed i Sofies nærvær og de øvelser, man kommer igennem. Sofie er yderst kompetent ift. åndedrætsterapi og åndedræt i det hele taget, og de gavnlige virkninger et godt åndedræt har på kroppen og sindet.
Efter 14 dage oplever jeg, at jeg ikke længere bliver stakåndet, og at jeg kan trække vejret ned i maven igen.
Bevidstheden om kroppen og øvelserne er på så mange måder helt fantastiske.
Jeg kan klart mærke en forbedring af min vejrtrækning. Min krop åbner langt mere op og jeg oplever ikke åndenødsanfald. Når jeg bliver forpustet har jeg nu fået redskaber til at håndtere det.
Sofie er enormt behagelig og rar.
Jeg var heller ikke ordentligt i stand til at foretage en ordentligt dyb indånding før jeg mødte Sofie. Nu forstår jeg, hvad det egentligt betyder, at trække vejret “ned i maven”.
Jeg har oplevet en mærkbar forbedring af min livskvalitet efter jeg startede ved Sofie. Især de små nemme praktiske øvelser, som jeg har kunne bruge i hverdagen, har bidraget til en hverdag med mindre stress og større livsglæde.
Sofie er god til at skabe tryghed, og er meget nærværende. Det var en stor oplevelse at prøve meditation, og det tror jeg ikke at jeg ville have kunnet opleve, hvis jeg ikke følte mig 100% tryg i omgivelserne. Overordnet vil jeg sige, at jeg virkeligt synes at jeg har fået meget ud af de tre sessioner, jeg har haft, og at det er noget jeg i fremtiden vil prioritere at anvende i min hverdag.
Jeg føler virkeligt at jeg har fået værktøjer som jeg kan bruge til noget i min hverdag. Jeg føler mig generelt mindre stresset. Jeg føler også, at jeg gennem vejrtrækningsøvelser, er i stand til at “komme ned på jorden igen”, hvis jeg begynder at føle mig “stresset”.
Jeg troede ikke at jeg ville kunne få så meget ud af behandlingerne, som jeg faktisk har fået. Behandlingerne har langt oversteget mine forventninger.
Jeg synes det var nogle lette og brugbare øvelser, som jeg kan bruge i min dagligdag hjemme og mens jeg er på arbejde, uden at jeg skal bruge en masse energi på det.
Sofie er meget nærværende og husker den enkeltes behov og udfordringer, og har en imødekommenhed, der gør en tryg ved at være åben og ærlig.
F Jeg bruger øvelserne dagligt eller ugentligt. |
Efter hver behandling har jeg fået ny nyttig viden. Jeg er meget overrasket over, hvor ’lidt’ der egentlig skal til for at komme i mål med et godt og sundt åndedræt.
Øvelserne giver absolut mening for mig og jeg bruger dem hver dag både i afslappede situationer, men bestemt også hvis min angst bryder igennem og jeg lige har brug for at tælle til 10.
Jeg føler ikke længere konstant trykken for brystkassen, hvilket jeg har gjort længe.
Jeg har fået mere styr på min puls og mine hjerteslag, hvilket også resulterer i mindre hovedpine.
Sofie er en utrolig sød og behagelig person, hvilket har gjort at jeg hele forløbet igennem har følt mig godt tilpas. Jeg har følt mig set og hørt. Sofie har gjort alt for at hjælpe mig og virkelig sat sig ind i min problematik.
Hvis man ønsker en meditativ oplevelse og effektive teknikker til at styre sin vejrtrækning – og derved lære at komme
let ned i gear og stresse af – kan jeg varmt anbefale et forløb hos Sofie.
De behagelige teknikker som blev guidet grundigt, giver en ro i kroppen og sindet og åbner alle sanser på én gang.
Jeg er fan
Jeg valgte at deltage i Vejrtrækning og velvære, fordi jeg havde brug for, at finde balancen igen, efter langvarig stress-sygemelding. Samtidig var jeg nysgerrig på, om kurset kunne hjælpe ifht. min astma. Min forventning var, at få redskaber til, at finde den indre ro samt evnen til, at slappe af igen - både i krop og sjæl.
Jeg har fået så meget ud af forløbet. Jeg kan nu styre vejrtrækningen, uden at gå i panik. Jeg kan skabe ro i kroppen med vejrtrækningsteknikkerne. Jeg kan nu anvende den 3-dimentionelle vejrtrækning, hvor jeg kommer helt ned i maven og helt ud i lungerne. Jeg har fået mere kropsbevidsthed, og jeg er blevet bevidst om, hvor mit stress "sidder i kroppen". Og jeg har lært massageteknikker, som jeg selv kan udføre med bolde herhjemme. Det er alt sammen så godt og nemt, at udføre øvelserne herhjemme.
Sofie underviste med stor ro og imødekommenhed. Det gjorde, at jeg følte mig fuldstændig tryg i rummet og havde nemt ved, at følge hendes instrukser. Øvelserne var "simple" og nemme at udføre - man kunne ikke gøre det forkert.